2Sep
Sytten vælger produkter, som vi tror, du vil elske mest. Vi kan optjene provision fra linkene på denne side.
Praktisk nok kom jeg i weekenden hjem for at se min lillesøsters Nøddeknækker -præstation, Howell spillede MonDon!
Selvom det sneede, bundtede min kæreste og jeg op, hoppede ind i bilen og tog til hockeybanen - selvfølgelig skændtes hele vejen. Da vi kom dertil, var arenaen pakket med mindst hundrede loyale fans fra hver skole. Mens jeg planlagde at sidde sammen med andre MonDon -fans, blev jeg tvunget af min kæreste og hans irriterende venner til at sidde sammen med Howell -fans. Forestil dig nu bare, at du sidder blandt 'fjenden' - det var sådan akavet!
Spillet var frem og tilbage! Sange blev skreg, fans gik amok, og hver gang MonDon scorede, var jeg den eneste på Howell -siden af tribunerne, der jublede. Howell -fans ville skrige: "Lad os gå Howell!" og du ville høre mig (ubehageligt selvfølgelig) råbe: "Lad os gå MonDon!". Jeg er overbevist om, at alle ville dræbe mig.
Howell var oppe med et, med kun et minut tilbage på uret. Min ven Greg lovede mig, at han ville score, og han løj ikke! Han fik det spilbindende mål. Slutresultatet blev 3-3. Efter kampen blev jeg ved med at lykønske mine venner med begge hold - det var dejligt at se dem alle spille igen (jeg var kl. hver MonDon og Howell hockeykampe i gymnasiet).
Så desværre var hverken min kæreste eller mig i stand til at vinde denne igangværende kamp, hvis skole er bedre. Der er altid næste år!
Husk at drømme
Diane