2Sep
Sytten vælger produkter, som vi tror, du vil elske mest. Vi kan optjene provision fra linkene på denne side.
Marais er det, jeg plejede at forestille mig, da jeg ville drømme om Paris. Det er et historisk distrikt, der strækker sig over det tredje og fjerde arrondissement, med charmerende bygninger og smalle brostensbelagte gader. Det er et kvarter af kontraster: i den ene ende er det historiske Place de Vosgues, en dejlig firkant omgivet af et palads fra 1600-tallet, og på den anden side er den massive Center Georges Pompidou, et samtidskunstkompleks med synlige, farvestrålende rør. Marais har lidt for enhver smag-søde caféer, smarte butikker, avantgarde kunstgallerier, umuligt trendy barer og masser af lækre bistroer og bagerier.
Indtil i sidste uge havde jeg min egen lille oase midt i dette utroligt parisiske kvarter. Studiet havde lyse hvide vægge, mørke træbjælker og udsigt til Notre Dame. Hver dag gik jeg ud af min hoveddør og manøvrerede mig rundt om de stjerneklare turister, der stod i kø for falafel. Jeg følte mig så heldig at bo der.
Men desværre skal alle drømme (i dette tilfælde en måneds fremleje) slutte. I sidste uge flyttede jeg ind i en ny lejlighed i 10. arrondissement. Mit nye kvarter er livligt, men lidt grynet. I Marais, J. Alexander boede nede på gaden. Her på tiende er mine naboer kinesiske import-eksportvirksomheder.
Tro det eller ej, men jeg er mere begejstret for mine nye udgravninger. Dette er det "rigtige" Paris, Paris, der ikke fremhæves i guidebøger. Mine værelseskammerater er virkelig seje-sjove, unge, kreative tyve-ting, der er vilde med god musik og god samtale. Der er tre af dem: Theo, en uafhængig filmskaber; Cecile, modeelev; og Ben, en arkitektstuderende fra München. Vi laver mad sammen, ser dårlige tv-film og tjekker hipster-hangouts i kvarteret. Dette er ikke det Paris, jeg drømte om, men det føles bestemt mere ægte!
Indtil næste uge,
Jess
CosmoGirl Travel Blogger
